Udskriv denne side

Stort temamøde om: "Motivation til en sund livsstil"





150 deltagere til

arrangement med

"Guldroeren" Eskild Ebbesen

i Sundhedshuset

Der var omkring 150 deltagere, da Diabetesforeningen i Albertslund i starten af maj inviterede til temamøde med ”Guldroeren” Eskild Ebbesen i Sundhedshuset. Temaet var ”Motivation til en sund livsstil” og der var stor spørgelyst blandt deltagerne. Eskild Ebbesen fortalte, hvor vigtigt det var at sætte realistiske mål og fokusere på træningen. Selvom han fortalte mest om træning fortalte han også, at han for nogle år siden blev stoppet på gaden, da en dame roste hans talenter som danser – mens han var med i ”Vind med Dans”! Man bliver ekstra kendt, når man er med i TV-serier ! I pausen var der uddeling af pjecer fra Diabetesforeningen, som også havde opsat indsamlingsbøtter til indsamlingen til børn med diabetes type 1. Det var også muligt at købe Eskild Ebbesens bøger med autograf af forfatteren og der kom gang i kuglepennen. Det er første gang, at borgerne i Albertslund fik mulighed for at møde Eskild Ebbesen. Lokalforeningen i Albertslund havde lagt opslaget ud på Facebook og det var blevet delt over 1000 gange.